AREAL Ca. 358 km2 (St. Croix, St. Thomas og St. John)
HOVEDSTAD Charlotte Amalie - St. Thomas
SPROG Engelsk
KLIMA Tropisk
INDBYGGERE Ca. 101.000 (St. Croix 50.100, St. Thomas 48.000 og St. John
3.500)
ELEKTRICITET 110 v
VALUTA US Dollars $ (Kreditkort accepteres i stor udstrækning. Men
ved mindre boder og markeder, er kontanter den eneste form for betalingsmiddel).
TIDSFORSKEL Når klokken er 12.00 i Danmark er klokken 06.00 i Sommerhalvåret.
Når klokken er 12.00 i Danmark er klokken 07.00 i Vinterhalvåret.
VACCINATIONER Ingen vaccinationer er påkrævet (kontakt evnt. egen læge)
SHOPPING De Vestindiske øer er toldfrit område, hvorfor der er mange
penge at spare på specielt guld, sølv, juveler og spiritus. Endvidere
sælges populære souvenirs såsom lokalt håndværk og kunstartikler
i træ, guld og sølv. Markedet i Christiansted har ligget på samme
jord siden 1735 og er bestemt et besøg værd. Det største udvalg
af forretninger er at finde i hovedstaden Charlotte Amalie, som
bl.a. huser A.H. Riise og de store juvelforretninger.
SPORT & AKTIVITETER I kraft af øernes geografiske beliggenhed, er vandog strandsport
de mest udbredte aktiviteter. Hoteller som ligger direkte på stranden
vil ofte have vandcykler, snorkling udstyr etc. til gratis brug
for hotellets gæster. Mange vælger dog alligevel at besøge de offentlige
strande ved Buck Island, Magens Bay og Trunk Bay, hvor alt fra svømmefødder
til jetski og Scubaudstyr udlejes af lokale. Endvidere har St. Croix
tre 1 8-hullers golfbaner og St. Thomas en 9huller og en 1 8-huller.
NATTELIV Hotellerne på øerne er generelt værter for aften underholdning.
Derudover tilbyder cafeer, barer og natklubber i Christiansted og
Charlotte Amalie levende musik, enten i form af jazz, rock and roll,
calypso, reggae-musik eller musik fra de lokale steelbands.
TRANSPORT Scootere er klart den bedste form for transportmiddel, såfremt
man ønsker at udforske øerne på egen hånd. Biludlejningskontorer
forefindes på St. Croix og St. Thomas. Vær dog opmærksom på, at
man kører i venstre side af vejen, på trods af rattets venstreside
placering. Safaribusser er en anden form for transportmiddel. De
fungerer på lige fod med taxier - de stopper blot og tager flere
passagerer med.
HOTELLERNE Hvor værelserne er indrettet med to dobbeltsenge (Grand-lit)
forventes det, at 3-4 personer overnatter i de eksisterende opredninger.
Hvor værelserne er indrettet med queensize seng forventes det at
1-2 personer overnatter. Alle vore hoteller har aircondition, toilet
og bad, hvorfor dette ikke er nævnt i de individuelle beskrivelser
af hotellet.
DRIKKEPENGE
Grundet de lave lønninger indenfor service-branchen på øerne, forventes
drikkepenge på 15-20% indenfor servicefag såsom restauranter, barer,
taxaer m.v.
MAD & DRIKKE
De tre øer har tilsammen et stort udvalg af restauranter, hvor udbuddet
varierer lige fra fasffood til vestindiske, danske og franske specialiteter.
Den lokale spise består hovesageligt af svinekød, fisk og skaldyr,
hvor de lokale krydderier er brugt i vid udstrækning. Mindre boder
tilbyder lokale specialiteter i bedste barbecure-stil. Prisniveau:
Morgenmad $3.00-$8.00. Frokost $5.00-$12.00. Middag $12.00-$20.00.
Øl $2.00-$3.00. Sodavand $1.00. Prisniveauet ved indkøb af madvarer
i butikker er det samme som i Danmark.